Teoretisk fundament

Socialkonstruktivisme

Jeg arbejder ud fra en socialkonstruktivistisk tilgang, hvor kommunikation skaber den sociale virkelighed. Det betyder, at den måde, vi taler om tingene og hinanden på, påvirker både vores egen og modtagers opfattelse. På denne måde skaber kommunikation en form for virkelighed, men det er vigtigt at huske på, at der altid kan kommunikeres om et emne på mere end én måde. Der vil altid være forskellige vinkler at anskue en sag fra, ligesom der vil være forskellige synspunkter på samme sag. Den kommunikation, der foregår, konstruerer altså en virkelighed. Denne virkelighed deles ikke af alle, men eksisterer i et socialt fællesskab, deraf navnnet socialkonstruktivisme.

Med socialkonstruktivismen som mit videnskabsteoretiske fundament, bygger mit arbejdere endvidere på en narrativ og semiotisk tilgang til kommunikation.

Narrativ organisationsforståelse

Narrativ betyder historie og i en narrativ tilgang til kommunikation, arbejder man ud fra en antagelse om, at mennesket forstår sig selv, livet og omverdenen gennem historier. En handling eller begivenhed har ikke nogen fast betydning i sig selv, men i kraft af den historie, handlingen eller begivenheden gøres til en del af, tillægges den betydning ud fra de andre handlinger og begivenheder, den sættes sammen med. Dette kan illustreres ved hjælp af betydningsmodellen:

Betydningsmodel_2

I ovenstående figur er krydserne symboler for handlinger, udsagn og begivenheder – kort sagt, noget der er sagt eller sket. Pointen er, at den enkelte begivenhed ikke har nogen endegyldig betydning i sig selv, men tillægges betydning igennem den historie, den bliver en del af. Vi spørger typisk os selv: Hvorfor skete det, og hvad vil der ske nu? Vi sætter altså den enkelte begivenhed ind i en historie, og således skaber vi mening gennem historier, som hjælper os med at finde et passende svar på situationen. Betydningen afgøres af det plot, som vi strukturerer fortællingen omkring, og her spiller både fortiden og vores forventninger til fremtiden en rolle i forhold til vores sensemaking. Som det fremgår er vores historier til en vis grad opdigtede, og der eksisterer derfor ikke én Sandhed, men mange sideløbende og nogle gange modsigende sandheder.

Historier skaber både erindring og glemsel

Som det fremgår af betydningsmodellen er der altid mange flere fakta, end vi kan få med i vores historier. Historier skaber derfor synlighed omkring visse aspekter, og de detaljer, der ikke kommer med i historien, er ikke umiddelbart synlige for andren. Gennem kommunikation/historier gør vi tanker, idéer, følelser, forslag og minder synlige. De tanker, idéer og følelser, vi ikke gør synlige gennem vores fortællinger, eksisterer ikke for andre. Derfor skaber historier både erindring og glemsel, og derfor er kommunikation hjørnestenen i enhver relation og enhver organisation.

Et CCO perspektiv

Denne tilgang til kommunikation benævnes i den internationale litteratur som en CCO tilgang. CCO står for Communication as Constitutive of the Organization.